Kåring

Kåring

 

Hvad er en kåring?

Kåring og dyrskue forveksles tit, men en kåring har intet med en dyrskuebedømmelse at gøre. Dyrskue er show og her bedømmes dyrets helhed og dagsformen ofte afgørende for hvor godt dyret klarer sig. Kåring foregår hjemme i din besætning og her "måler" man dyret igennem for at se, hvor tæt det ligger op ad det dy,r som er det avlsmæssigt bedst tænkelige. Det gør altså intet om dyret har skæve horn eller har kløet pelsen i stykker, da det kun er de avlsmæssige værdier, der bedømmes.

 

Hvorfor skal jeg kåre mine dyr?

Selvom man tror at vide, hvilket dyr der er det kønneste i flokken, er det langt fra altid det avlsmæssigt bedste. Du bør derfor få en fagmand til at kåre dine dyr, så du avler på de bedste og bliver bekendt med dine køers svagheder, så du kan vælge en tyr der passer til dem. Kåring fortæller dig, hvor der er kød på dyret, om den har skæve ben og den har en korrekt kropsbygning. Ved at kåre sine dyr kan man dermed sortere dem fra som enten giver for få bøffer, har kort kryds og dermed øget risiko for svære kælvninger eller dårlig benstilling, som gør at den har større risiko for at blive dårligt gående som ældre. Der er jo ingen grund til at sætte en hel masse kalve i verden med "skavanker", hvis man kan kåre sig ud af nogle af dem.

 

Ønsker du dine Højlændere bliver kåret skal du gå ind på Dansk Kødkvægs hjemmeside og trykke på "Tilmeldingsskema til kødkvægskåring".

Der kåres 2 gange om året, 2 uger i foråret og 2 uger i efteråret. Kåringsdommere er Torben Andersen og Jacob Edstrand.

Et nyt kåringssystem tages i anvendelse i efteråret 2014! Der er væsentlige ændringer i forhold til det tidligere system mht. egenskaber og placering af egenskaber i krop, muskelfylde og lemmer. Desuden bliver yveregenskaber kåret fremover. Jørgen Skov Nielsen har skrevet en artikel om det nye system, som har været bragt i de fleste raceblade.

Systemet har stadig enkelte hjørner som mangler at blive gjort færdige, men vi vælger alligevel at starte med at anvende systemet nu, fordi det er lang tid siden sidste kåringsrunde. Registrering af de lineære egenskaber fungere, men beregningen af krop, lemmer, muskelfylde og helhed er ikke funktionelt endnu. Det betyder, at der IKKE vil blive udskrevet hverken lineære registreringer og eller krop, lemmer, muskelfylde og helhed ved kåringsbesøget. Som kompensation vil disse tal blive eftersendt 1-2 måneder efter kåringsbesøget.

Priser for kåring

 

Priser på kåring af kødkvæg fra 1. januar 2015:

 

  • Besøgsafgift, Kødkvæg/besætning: 435 kr.
  • Bedømmelse kødkvæg, ved hele besætning/stk.: 65 kr.
  • Bedømmelse kødkvæg, enkeltdyr/stk.: 120 kr.
  • Bedømmelse individprøve, enkeltdyr: 140 kr.

 

Hvilke dyr kåres?

Avlsforeningen anbefaler at alle dyr i besætningerne bedømmes, da det giver det mest retvisende niveau for dyrenes eksteriør i den enkelte besætning og inden for racen. Det enkelte dyr bliver holdt op i mod gennemsnittet for den enkelte besætning og for racen. Hvis for eksempel mange dårlige dyr ikke bedømmes, bliver gennemsnittet ”for højt". Det betyder blandt andet, at de virkelig gode dyr har svært ved at få de høje værdier, de fortjener. Ved besætningsbedømmelser forøges sikkerheden på dyrenes eksteriørindekser og dermed på s-indekserne til gavn både for dyrene selv og for racen.

Tyre skal være mindst 12 måneder gamle og køer mindst én måned fra kælvning ved bedømmelsen. Ældre køer kan som minimum kåres sidste gang efter 3. kælvning.

Hvad er en kåring?

Ved lineær kåring laves en beskrivende, ikke vurderende, beskrivelse af et dyr. I de efterfølgende beregninger fremkommer så vurderingen af dyret set i forhold til det eksteriør-ideal racen har beskrevet gennem optimum for de enkelte, beskrevne karakterer, 19 i alt.

Alle egenskaber registreres på en skala fra 1 til 9, hvor 1 og 9 repræsenterer de biologiske yderpunkter, f.eks. smal og bred bov. Du kan se optimum i skemaet til højre. Der findes et antal afvigekoder for egenskaber, der ikke registreres lineært, f.eks. afvigende hornstilling. Se hvad afvigekoderne står for i vedhæftede pdf-fil.

Registreringerne bruges til at beregne tre eksteriørtal, (som er rent fænotypiske), henholdsvis

 

  • Krop/racepræg,
  • Muskelfylde,
  • Lemmer.

 

De tre tal vejes sammen i et samlet tal for helhed.

Alle hundyr, der har kælvet og alle tyre over 1 år kan kåres. Det siger sig selv, at deres forudsætninger f.eks. med hensyn til alder, er forskellige. Derfor tages der i beregningerne følgende korrektioner:

 

For både køer og tyre korrigeres for foderstand og alder, for køer desuden for afstand fra kælvning og for førstekalvskøer for alder ved kælvning. De eksteriørtal vi får ud er dermed korrigeret, således at vi har en ko, der er i

 

  • 2. kælvning
  • 4 måneder fra kælvning
  • 28 måneder ved 1. kælvning (kun førstekalvs)
  • foderstand 3 (godt middel)

 

og en tyr

 

  • 24-36 måneder gammel
  • foderstand 3

 

Herved skulle eksteriørtallene indenfor race og køn kunne sammenlignes direkte - i alt fald når vi holder os til teorien. Vil du vide mere om korrektioner kan du læse på Dansk Kvæg hjemmeside

 

Eksteriørtallene er desuden standardiserede i en rent matematisk proces i computeren, således at gennemsnittet for tallene er 80 og spredningen er 5. Det tjekkes jævnligt, om disse tal nu også passer. Er dette ikke tilfældet bliver standardiseringsfaktorerne ændret uden at dette har den store betydning for resultaterne. Der kan dog i enkelte tilfælde ske små ændringer, især for meget højt eller lavt kårede dyr. En spredning på 5 betyder i praksis, at ca. to tredjedele af de kårede dyr vil opnå eksteriørtal mellem 75 og 85.

Valget optimum er et udtryk for racens ønske om idealet for de enkelte karakterer. Det er med andre ord den "skrue", man kan stille på, hvis man ønsker en typeændring eller hvis man konstaterer, at racen er ved at fjerne sig fra det man ønsker (det betyder så til gengæld, at man har kørt med et forkert optimum i et godt stykke tid).

Det er altså er derfor meget vigtigt, at racens avlsledelse holder øje med tendenserne i resultaterne fra den lineære kåring og er parate til at regulere på optimum for de enkelte karakterer, hvis det er nødvendigt.

 

Legaliseringsskema

Husk at udfylde og indsende legaliseringsskema til Avlsforeningen, når du får kåret dyr. Avlsforeningen må ikke offentliggøre dine kåringsdata uden dit samtykke. For at vi kan vise dine resultater i de kåringshitlister vi viser hvert år i årsjournalen, er det derfor nødvendigt, at du har givet os tilladelse til at indhente oplysninger om dine kåringsresultater.

 

Du kan hente et legaiseringsskema HER Når du har udfyldt skemaet, mailer du det til Avlsforeningens sekretaer, som så vil sørge for at dine dyr kommer med i opgørelsen i årsjournalen. Har du allerede indsendt legaliseringsskema behøver du ikke at indsende et nyt selvom du på et senere tidspunkt får kåret flere dyr.

 

Når Avlsforeningen indhenter kåringsdata, får vi dem i en datafil fra SEGES Kvæg. Denne fil indeholder kun kåringsresultater og ikke andre oplysninger fra din besætning.

 

Optimum

Vægt %

Helhed

Krop

Bredde af bov

Brystdybde

Overlinie

Krydshældning

Krydslængde

Krydsbredde

Størrelse

Helhed/Harmoni

Afvigekoder

 

6

7

7

5

9

8

7

9

0

 

12

12

12

8

8

8

12

23

5

40 %

Muskler

Kam, bredde

Lænd, bredde

Ryglængde

Lårbredde

Inderlår

Lårdybde

Lårfylde (fra siden)

 

8

8

8

8

8

9

8

 

15

15

0

20

15

15

20

30 %

Lemmer

Hasevinkel (fra siden)

Kodevinkel (fra siden)

Hasevinkel (bagfra)

Forstilling (forfra)

Knoglebygning

Bevægelse

5

5

8

8

5

9

20

20

20

20

15

0

30 %

Ko

 

Tyr

 

Krydshøjde, cm

Point

Krydshøjde, cm

Point

≥133

9

≥140

9

130-132

8

137-139

8

127-129

7

134-136

7

124-126

6

131-133

6

121-123

5

128-130

5

118-120

4

125-127

4

115-117

3

122-124

3

112-114

2

119-121

2

≤111

1

≤118

1

Optimum er revideret senest 2014

Se kåringstegninger

Se afvigekoder

 

Optimum og vægtning af egenskaber for Highland Cattle

 

Avlsforeningen for Skotsk Højlandskvæg

Kilde: Opgørelse fra Dansk Kvæg 2013.