Projekt Udegående kvæg

Projekt Udegående dyr

Formand for projektet Annette Schäfer kan kontaktes på mail for yderligere info

Kære kvægavler, 08.04.2014

 

Hjælp os med at indsamle viden!

I forbindelse med Projekt Udegående dyr ser vi blandt andet på hudtykkelser på huder fra slagtedyr. Hvis du benytter et af de 6 største slagterier, har dine huder mulighed for at indgå i vores projekt. De 6 største slagterier, som sender deres huder til Scan-Hide er:

 

•Danish Crown

•Mogens Nielsen

•Århus Slagtehus

•Hadsund Kreaturslagteri

•Hjalmar Nielsen

•Kjellerup Eksportslagteri

 

Scan-Hide kommer dagligt til alle slagterierne og indsamler huder og derfor vil vi være glade for, hvis du vil advisere os, inden du sender et dyr til slagtning på et af disse slagterier. Det er lige meget, at du kun slagter et enkelt dyr. Alle dyr har interesse! Vi skal blot vide det senest et par dage i forvejen, men gerne allerede når du planlægger slagtning, så vi kan nå at sende mail til Scan-Hide, der så vil sørge for at fange huder fra vore ekstensive racer til separat behandling.

 

Sådan gør du, når du skal slagte:

 

Send en mail til Charlotte Skou skou@nordgaarden.com

 

I mailen skriver du:

 

1. Race på dyr (HER, ANG, DEX, HLC, GAL)

2. Øremærke nummer

3. Dato for slagtning

4. Slagteri

 

Skal du slagte 5-10 dyr eller flere, men ikke på et af de nævnte slagterier, så lad os få besked, så vurderer vi om vi vil bekoste en afhentning af dine huder.

 

10.10.2014

 

I onsdags d. 8. oktober 2014 holdt vi et orienterende møde, hvor Malene (vores studerende) præsenterede de første resultater af de termografiske målinger og GPS-tracking for projektgruppen, samt racerepræsentanter for Galloway, Angus, Dexter, Hereford og Skotsk Højland. Herudover var Hanne Hansen, som er Malenes vejleder tilstede. Malene har langt fra gennemarbejdet de indsamlede data og skal bruge mange timer de kommende måneder på at analysere data, diskutere og skrive rapport inden der foreligger endelige konklusioner. Selv om dataene ikke var gennemarbejdet endnu havde hun dog opstillet enkelte grafer, så vi ved selvsyn kunne få en "smagsprøve". Det var med stor glæde at vi kunne se, at de indsamlede data viser et billede - og tilsyneladende også det forventede billede.

 

Læs Malenes referat fra mødet

Husk at vi stadig indsamler slagtehuder og at du skal sende en mail til Charlotte Skou inden du sender dyr afsted til slagtning. Læs nedenunder, hvordan du gør.

24.03.2014

 

I sidste uge var vi på besøg hos hudefabrikken Scan-Hide i Vester Skerninge på Fyn, hvor slagtehuder fra de 6 største slagterier i Danmark (Danish Crown, Mogens Nielsen, Århus Slagtehus, Hadsund Kreaturslagteri, Hjalmar Nielsen og Kjellerup Eksportslagteri) samt en del svenske og tyske slagterier bliver forarbejdet til skind.

Formålet med vores besøg var at finde ud af, om Scan-Hide kan hjælpe os med oplysninger om forskelle i huder mellem forskellige racer og mellem forskellige aldersgrupper. Oplysningerne skal bidrage til viden om, hvad dette kan betyde for dyrenes evne til at tilpasse sig vinterens klima som udegående dyr.

 

Direktør Anders Autzen viste os rundt på fabrikken og kunne bl.a. fortælle, at der var stor forskel på huder især afhængigt af race og alder, men også mellem han- og hundyr, sommer- og vinterhuder og sågar kunne de se forskelle afhængigt af fodring. Alt dette var dog ikke noget de førte statistik over, men blot noget som var almindeligt kendt blandt fabrikkens ansatte.

 

Når en ko slagtes på slagteriet blev huden lagt i en

transportkasse og afhentet samme dag. Huderne ankommer til Scan-Hide fra kl. 14 om eftermiddagen og frem til næste dags morgen. Herefter bliver huderne kørt ind på fabrikken, hvor de straks køles ned til 2° C for at stoppe den biologiske nedbrydning. Huderne gennemgår en lang række processer i form af elektronisk måling, vejning, flere vaskeprogrammer med bl.a. enzymer og kalk, inden de bliver høvlet rene for kød- og fedtrester på undersiden, presset for vand, spaltet i overhud (navsiden) og underhud (spaltelæder), saltet og sorteret i 70 forskellige kategorier. Til sidst pakkes de på paller med ca. 50 skind af samme størrelse og kvalitet på hver palle. Fabrikken er bygget i 2001 og er meget moderne og styring af alle kemiske processer sker fra et kontrolrum via computere.

 

En af sorteringerne foregik manuelt, hvor 2 mand stod og markerede fejl i skindene. Det kunne være fejl i huden som følge af rifter, sår, skab, lus eller andet, som havde lavet ar i huden. Anders Autzen kunne fortælle at blandt andet luseangreb nedbrød collagenlagene i huderne og forringede kvaliteten af skindet. Umiddelbart en oplysning, der giver endnu en god grund til at lusebehandle sine dyr om vinteren.

 

Langt de fleste dyr, der kommer til fabrikken er malkekvæg og de tyske køer består overvejende af Fleckvieh (en kødfuld malkerace) og derfor kan de pt. ikke give os oplysninger i forskelle på de 5 racer (Skotsk Højland, Galloway, Angus, Hereford og Dexter) som indgår i Projekt Udegående dyr. Anders Autzen var dog meget villig til at hjælpe os, og vil såfremt vi adviserer Scan-Hide om, hvor og hvornår vi sender dyr til slagtning, sørge for at netop vores huder bliver behandlet separat og at vi får data omkring vægt og størrelse på skindene, således at vi kan indsamle statistiske data for raceforskelle i huderne. Normalt kører alle huder ind i valker der vasker 50 t ad gangen, men han havde en lille demomodel, der kunne vaske portioner af 1 tons ad gangen. Denne lille valke ville han gerne stille til rådighed for projektet.

 

Det betyder, at vi fremover er interesseret i at høre fra alle

avlere af de 5 racer, hver gang i planlægger at slagte et dyr. Alle dyr du skal slagte fra nu og indtil marts 2014 skal du melde til os. Giv os gerne meldingen, så snart du har aftalt tid med slagteriet og senest dagen før du slagter, så Scan-Hide kan sikre at de pågældende huder mærkes og tages fra.

 

Huderne ankommer til Scan-Hide i transportkasser

Projektleder Annette Schäfer og direktør Anders Autzen

Fabrikken har 3 store valker, der kan vaske hver 50 ton skind

Lager med forarbejdede huder klar til salg

 

Huderne tranporteres ind på transportbånd og falder ned i en valke, hvor det vaskes i ca. 6 timer

 

11.03.2014

De fysiske undersøgelser i marken fortsætter med adfærdsforsøg i Angus og Galloway besætninger. Angusbesætningen har voldt vanskeligheder idet dyrene ikke udviser naturlig adfærd, så snart der er en fremmed person tilstede i folden. Bare synet af en observant i marken får dem til at stimle sammen og løbe forvirret rundt. Efter 2 timer hvor det kun 2-3 dyr, der bevægede sig væk fra den sammenstimlede flok og over og spiste blev observeringen indstillet og vi må nøjes med GPS målingerne til at fortælle os om deres naturlige færden på marken.

 

Bedre går det i Gallowaybesætningen. De lader sig ikke påvirke af vores tilstedeværelse. Derudover var der kommet en lille ny kalv til i sidste uge og det gav lidt liv på marken og nogle fornøjelige timer.

 

Adfærdsforsøgene afsluttes onsdag d. 12. marts.

 

De sidste termografiske målinger lader fortsat vente på sig. Vi mangler at fotografere de sidste par dyr våde i en regnvejrssituation, hvor dyrene er våde i pelsen. Denne årstid er

normalt den tørreste på året og vi derfor er klar over, at der skal hurtig udrykning til for at nå at måle dyr i regnvejr. Elma Instruments har heldigvis tilbudt os at låne termografen lidt endnu, så vi kan få de sidste par målesituationer i hus.

 

I fredags termograferede vi bisoner. Det var nogle prægtige dyr, men også lidt svært at termografere dem, da de jo er noget vildere end kvæget. Det lykkedes heldigvis og det bliver spændende at se databehandlingen og sammenligne med resultater fra kvæg.

28.02.2014 Adfærdsforsøgene kører fortsat. Vi er færdige med at observere Skotsk Højland og Hereford og nu er vi startet på Galloway og håber, at vi snart kan starte op i en Angus besætning også. Nu glæder vi os til at se, hvad se resultaterne fra de første GPS målinger viser. Ud fra egne observationer og ejernes tilbagemeldinger, virker det til, at dyrene har været rigtig glade for halmringene, men læskuret er også blevet brugt lidt – nok mest når det har regnet.

 

Vi har termograferet udegående Jersey goldkøer, som skal bruges som reference. Køerne har en stald de kan gå ind i, sådan som loven foreskriver, så helt udegående er de ikke. Derudover har vi termograferet Angus kvæg, som holdes på stald i vinterhalvåret.

 

DMI havde lovet regn i sidste uge, og planen var at termografere i regnvejr, men desværre holder DMI ikke altid, hvad de lover. En lille smule regn kom der dog og det lykkedes at termografere våde Angus, men dens sidste planlagte besætning med Skotsk Højlandskvæg var blevet tørre i pelsen inden vi kunne nå frem og den planlagte termografering måtte derfor aflyses.

 

Normalt håber man på godt vejr i morgen, men vi ønsker os altså lidt regnvejr – og helst i Jylland!

 

20.02.2014

Siden sidst har vi bl.a. termograferet udegående Jersey goldkøer og Angus på stald. Vejret har drillet lidt, da nedbørsmængderne ikke har været helt så store som varslet. Adfærdsforsøgene i besætninger med Skotsk Højland og Hereford kører fortsat. Derudover har vi lavet en lille illustration af isoleringsevnen af en højlænderpels.

På billede nr. 2 har manden taget sin termodragt af og står nu iført kansas arbejdsbukser, sweat shirt, termovest, og hue. Kedeldragt og vanter er taget af. Det ses nu tydeligt, at manden har fået større varmetab fra især benene, men også fra armene. Efter et stykke tid vil han begynde at fryse.

På billede nr. 4 står manden nu næsten afklædt, kun iført T-shirt, shorts, træsko og strømper. Selvom T-shirten er tynd giver den en målbar beskyttelse mod varmetabet. Umiddelbart ser det ud som om, det er nogle meget velisolerende shorts manden har på, men forklaringen på, at der ikke måles helt så stort et varmetab som ved T-shirten skyldes, at shortsene er meget løstsiddende uden kontakt til huden og at kameraet måler på overfladen, som udgøres af det meget kolde stof næsten uden kontakt til mandens hud.

 

Manden har nu et stort varmetab fra det meste af kroppen og ville ikke kunne opholde sig ret længe på folden iført den mundering inden han ville ryste af kulde og efterfølgende blive syg.

 

Billedserien illustrerer, at et menneske skal have mange lag tøj på for at opnå den samme beskyttelse mod varmetab, som en højlænderpels giver. Af samme grund er det vigtigt at holde øje med, at dyrene udvikler en god vinterpels og at pelsen løbende holdes fri for lus og skab, som giver skaldede partier, når dyrene klør sig og dermed et øget varmetab

Termografi af Skotsk Højlandskvie og røgter, Billede 1

 

På billedet ovenfor ses en mand iført fornuftigt vintertøj; termokedeldragt, hue og vanter. Billederne er optaget 17. februar 2014 på en mild vinterdag med ca. 5⁰ varme, tørvejr, solskin det meste af dagen, en luftfugtighed på 80 % og svag vind på ca. 6 m/s. Som det ses på billedet er der primært varmeudslip fra mandens ansigt samt kviens horn og mule. Denne kvie har langt pandehår, men havde hun ikke haft det, ville der også have været en tydelig varmeudstråling omkring øjnene.

 

På billede nr. 3 har manden nu taget vest og hue af. Nu er det tydeligt, at varmeudslippet fra manden er meget større end fra kvien. Manden fryser allerede, men tager det som en mand og holder kun ud i videnskabens interesse og til ære for fotografen.

Og med et almindeligt kamera ser de to fotomodeller således ud. Begge modeller er iført samme "beklædning", som på billede 4.

 

07.02.2014

 

Siden sidste opdatering har Malene termograferet flere besætninger:

 

  • RDM besætning i bindestald.
  • En Dexter besætning.
  • Galloway i naturpleje i fire forskellige områder. I besætningen var bl.a. 7 kalve på 14 dage og 3 kalve på 2 måneder samt en del højdrægtige og tidligt lakterende. Grupper af dyr som er interessante at få viden om.
  • Skotsk højlandskvæg
  • Angus
  • Jersey

 

Termograferingen er foretaget under forskellige vejrsituationer

 

  • -2 grader celcius, middelvind: 3,6 m/s og med en chillfaktor på -6,0 grader celcius.
  • 2 grader celcius, middelvind: 3 m/s og med en chillfaktor på -1,0 grader celcius
  • 0,8 grader, middelvind: 3,1 m/s og med en chillfactor på -4 grader
  • -2-3 grader, middelvind: 30 m/s

 

Adfærdsforsøget (se billederne til højre) er gået i gang i en besætning af Skotsk Højlandskvæg hhv en besætning af Hereford. Der er læskur, samt halmringe med og uden læ. Der har været udfordringer i brugen af GPS-halsbåndene, men halsbåndene er nu monteret på dyrene. I de næste to uger vil dyrene være udstyret med halsbåndene og samtidig blive observeret.

 

21.01.2014

 

Nu har vi taget en stribe termografiske billeder i vådt, blæsende og koldt vejr samt afprøvet vores gps-halsbånd. Køerne har ingen problemer med halsbåndene, som går omkring helt ugenert af halsbåndene. Desværre kan vi ikke sige det samme om os selv, som har lidt udfordringer med at få teknikken til at virke på computeren.

 

Hjælp os med at undersøge kvægets behov for læskure ved at deltage i den store spørgeskemaundersøgelse.

 

Hent Spørgeskema

 

Link til legaliseringsformular

 

Alle indkomne resultater indgår i den statistiske behandling og behandles fortroligt. Beregning af data foretages af Lektor Hanne H. Hansen og den studerende og udfaldet af denne statistiske beregning har hverken projektgruppe eller andre indflydelse på, den er altså helt uvildig.

 

02.03.2015

Projekt Udegående kvæg har i dag nået sin afslutning. Malene Skjoldborg Jørgensen har været til afsluttende eksamen i projektet på Københavns Universitet. Hun fremlagde først resultaterne af undersøgelserne og derefter blev hun eksaminerepels i stoffet. Hun fortalte, bl.a., at undersøgelserne viser, at de undersøgte ekstensive racer har en god isoleringsevne mod kulde og frost og at deres isolerimgsevne er signifikant forskellig fra intensive racer af Jersey og RDM. Der er således intet, der tyder på, at de undersøgte ekstensive racer fryser som følge af lave temperaturer i løbet af vinteren.

 

Adfærdsforsøgene viste, at dyrene i de målte besætninger havde forskellige preferencer for liggeområder. Skønt de termografiske undersøgelser viser, at dyrene ikke har et fysisk behov for opstaldningen indendørs, så viste det også, at Skotsk Højlandskvæg godt kan være magelige dyr, der kan få øje på komforten i et velstrøet leje i godt og åbent skur, mens nogle af de øvrige knap så ekstensive racer valgte enten halm strøet på marken eller at ligge direkte på jorden.

 

Censor var begejstret for projektets kavlitet og Malene fik et 10-tal.

 

Projektet vil kunne downloades og læses i sin helhed her på siden inden for kort tid. Det vil også være muligt at høre Malene fremlægge resultaterne i løbet af marts og april måned. Vi planlægger 3 fremlæggelser på henholdsvis Sjælland, Fyn og Jylland. Datoer og steder vil kunne læses her på siden.

 

Vi ønsker Malene et stort tillykke med eksamen.

3 orienteringsmøder om udegående dyr

 

Projektgruppen bag "Udegående kvægs behov for læ og ly i vinterperioden" er ved at arrangere 3 orienteringsmøder om de opnåede resultater. Møderne vil blive afholdt på Sjælland, Fyn og i Jylland. Det er gratis at deltage i mødet, men tilmelding er nødvendig

27. maj kl. 19:00 hos Gefion på Fulbyvej 15, 4180 Sorø.

Sidste tilmeldingsfrist er tirsdag d. 19. maj til Charlotte Skou på cs@highland-cattle.dk

 

15. juni kl. 19:00, Jylland

 

18. juni kl. 19:00 hos Centrovice, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg

Sidste tilmeldingsfrist er torsdag d. 11. juni til Kim Søgaard Rasmussen, Kvægkonsulent på ksr@centrovice.dk.

 

Der vil blive serveret kaffe og kage. På mødet kommer:

 

  1. Malene Skjoldborg Jørgensen og fortæller om resultaterne opnået i projekt "Udegående kvægs behov for læ og ly i vinterperioden".
  2. Desuden har vi indbudt Inger Lund Overgaard fra Dyrenes beskyttelse, som fortæller om sit masterspeciale (Master i Velfærdsvurdering af dyr i husdyrproduktionen), hvor hun laver et litteraturstudie med titlen "Velfærdsvurdering af udegående kvæg i vinterperioden". I studiet ser hun på raceforskelle, og interesserer sig for, hvordan dyrenes velfærd kan vurderes - hvilke parametre er anvendelige.
  3. Stig Jessen fra Fødevarestyrelsen kommer og fortæller om resultaterne af vinterens kontrolkampagne.

Det er ikke sikkert at møde nr. 2 og 3. bliver helt magen til i indhold, men resultaterne af Projekt Udegående Kvæg vil være en del af alle møderne. Datoer og steder for møderne på Fyn og i Jylland er ikke på plads endnu, men de bliver annonceret, så hurtigt vi har aftalt tider og steder.

 

Avlsforeningen for Skotsk Højlandskvæg

12.12.2013 Nu er vi i gang med de første praktiske øvelser. Vi har modtaget det termografiske kamera fra Elma Instruments og har været ude at tage billeder af de første 30 højlændere + et par heste og nogle hunde. Vi har taget billeder af alt fra kalv under 3 mdr. til ko på 12 år, en ko med feber, en ko i skur og køer udendørs. Formålet med den første fotografering var at lære kameraet at kende og finde ud af, om der er målbar forskel på varmetabet fra de forskellige dyregrupper med henblik på at udpege de mest sårbare grupper.

 

Temperaturen var 6⁰ C og luftfugtigheden 95 %, ingen nedbør og kun ganske svag vind. Det lyder måske som ok vintervejr, men vi kan godt afsløre, at det føltes hundekoldt at gå rundt derude på grund af den høje luftfugtighed. Dyrene var våde på toppen af pelsen ved måling på grund af flere dages høj luftfugtighed.

 

På billedet øverst til højre ser man en ko på 5 år der har en kalv på 5 mdr., der fortsat patter ved koen. På billedet kan man tydeligt se varmeudslip fra mulen, øjne, horn og patter. Den meget lyse farve på mulen viser, at det er her varmetabet er størst.

 

På det midterste billede ser man en meget stor og (lidt fed) kvie, som bliver striglet. Igen er der størst varmetab omkring mule, horn og øjne, mens der er mindre fra boven og benene. Man kan også se, at de bukser personen på billedet har på, langt fra isolerer ligeså godt som en højlænderpels!

 

På det nederste billede ser man samme kvie, der drejer hovedet for at klø sig. Pelsen på halsen skiller ad, så huden blottes og der kommer tydeligt varmeudslip fra den blotlagte hud.

 

Termografisk billede af kvie, der drejer hovedet. Bemærk varmeudslip, hvor pelsen åbner sig.

 

Termografisk billede af kvie der bliver striglet

29.11.2013

Projektet er i sin opstartsfase og vi oplever i øjeblikket lidt problemer med at komme fra start. Dels har vi ikke fået de økonomiske midler, som vi havde håbet på, dels er der ikke helt den opbakning blandt besætningsejerne, som vi havde troet på. I starten oplevede vi stor interesse, men på det seneste er strømmen af besvarelser blevet meget stille. Det er afgørende for undersøgelsens faglighed, at der kommer mange besvarelser at bygge vores statistik på og derfor opfordrer vi til, at man skynder sig at få sendt et spørgeskema og et legaliseringsskema.

 

I Sverige skal man have en dispensation til at have dyr gående ude uden skur om vinteren og myndighederne tager 10.000 SKR for at komme på tilsyn og godkende forholdene. Skulle nogen være i tvivl, så er der ikke tale om et engangsbeløb, men en årlig udgift. Dette kunne meget vel blive fremtiden i Danmark også, hvis ikke vi sadler nu. Der arbejdes pt. med en lovgivning i Danmark, der har ligheder med den svenske model og derfor er det vigtigt, at du bakker op om vores projekt nu i dag. Den dag loven er vedtaget, er løber kørt.

 

Vi har modtaget mails fra besætningsejere, som synes, at det er et godt initiativ, men som ikke mener, at de vil svare, fordi de det ikke gælder dem. Undskyldningerne er uendelig mange, men vi har endnu ikke mødt en eneste besætning, som var så speciel, at den ikke kunne bruges i statistikken. Vi savner i øjeblikket især besvarelser fra besætninger, som har deres dyr på stald hele vinteren.

 

Hvis du har dyr af racerne: Skotsk Højland, Galloway, Welsh Black, Hereford, Dexter eller Angus, så er det nu du skal sende et spørgeskema. Det gælder simpelthen ALLE besætninger uanset om dyrene er solgt, døde, går ude, går inde hele året eller noget helt andet. Hvis du mener, at der er forhold i din besætning, der er så specielle, at det ikke kan omfattes af spørgeskemaet, er du velkommen til at tilføje et par ord i mailen, så Malene kan medtage det i sin sortering.