Bliv medlem

Avlsforeningen for Skotsk Højlandskvæg

 

Bliv medlem af

Avlsforeningen for Skotsk Højlandskvæg

 

Hvis du er interesseret i at blive medlem af Avlsforeningen for Skotsk Højlandskvæg, er der tre muligheder for at tegne et medlemskab (se vedtægterne, § 3, Medlemmer):

 

  1. Aktivt medlemskab for en person, der ejer Skotsk Højlandskvæg. Flere navne kan registreres i medlemskabet; men ved indmeldelse oplyses og registres navnet på den person, der tegner medlemskabet, og som således har stemmeret og er valgbart på en generalforsamling og i den aktuelle, regionale klub
  2. Aktivt medlemskab for virksomheder/bedrifter, i det medlemskabet er registreret på højst to navngivne personer, udpeget af virksomheden/bedriften, og hvor virksomheden og/eller mindst en af de udpegede personer ejer Skotsk Højlandskvæg, men begge er myndige. De to personer kan være et ægtepar, samlevende eller familiemedlemmer. Begge personer, tilknyttet medlemskabet, er valgbare og har stemmeret på en generalforsamling og i den aktuelle, regionale klub
  3. Passivt medlemskab for en person, virksomhed, organisation eller forening, der ikke ejer Skotsk Højlandskvæg eller en person i udlandet. Et passivt medlem er ikke valgbart og har ikke stemmeret på en generalforsamling eller i den lokale, regionale klub. Flere navne kan registreres i et passivt medlemskab.

 

Sådan bliver du medlem:

 

Du kan enten gå direkte til vores scotshop og melde dig ind eller du kan rette henvendelse til avlsforeningens kasserer, (Jens Kimer-Jørgensen, helst på e-mail: kasserer@highland-cattle.dk, eventuelt på telefon 6331 0150 / 5159 9150.) Send følgende oplysninger:

 

  1. Type af medlemskab, du ønsker at tegne
  2. Fuldstændig navn og adresse. Ved Aktivt medlemskab for en person skal du ved flere navne i medlemskabet oplyse navnet på den person, der tegner medlemskabet, og som er således har stemmeret og er valgbar. Ved Aktivt medlemskab for virksomheder/bedrifter skal du for to personer oplyse navn og adresse med mere
  3. Nummer for mobiltelefon og eventuel fastnettelefon
  4. E-mail adresse
  5. Eventuelt CHR-nummer for besætningen
  6. Eventuelt besætningsnavn.

 

Kontingent for nye medlemmer:

Medlemmer, indmeldt mellem 1. januar og 30. september, betaler ½ kontingent i indmeldelsesåret

Medlemmer, indmeldt mellem 1. oktober og 31. december, betaler ikke kontingent i indmeldelsesåret.

 

For alle indmeldte medlemmer i kalenderåret gælder:

Man kan straks efter indmeldelsen deltage i avlsforeningens og den lokale Highland Clubs møder og arrangementer, man modtager avlsforeningens velkomstpakke, Highland Nyt og årsjournalen.

Man har ikke stemmeret og er ikke valgbar i indmeldelsesåret. Man har således stemmeret og er valgbare fra og med det år, man betaler fuldt kontingent

Man betaler normalt kontingent i det følgende kalenderår.

 

 

Som medlem får du:

  1. Adgang til avlsforeningens generalforsamling
  2. Aktive medlemmer er valgbare og har stemmeret ved avlsforeningens generalforsamling samt i den lokale, regionale Highland Cattle Club. Passive medlemmer har ikke stemmeret
  3. Mulighed for at deltage i avlsforeningens og lokale Highland Cattle Club'ers arrangementer
  4. Mulighed for at være med i avlsforeningens henholdsvis den aktuelle, regionale Highland Cattle Clubs facebook side
  5. Mulighed for at annoncere på avlsforeningens hjemmeside
  6. Avlsforeningens Årsjournal, der udkommer hvert år i december
  7. Nyhedsbrevet Highland Nyt, der udkommer tre gange om året
  8. Nyhedsmail med aktuelt nyt fra avlsforeningens bestyrelse.