Mindequaich

Avlsforeningen for Skotsk Højlandskvæg

Mogens Hansens MindeQuaich

Årets Højlandskvægavler:

2016 Sine og Arne Hansen, Pilkmose

2015 Ernst Sørensen, Rosenhøj

2014 Niels Seidenfaden, Barup

2013 Ole og Charlotte Skou, Nordgaarden

2012 Sven og Mette Nielsen, Fredbogård

2011 Jørgen Ove, Købeskov

2010 Åse og Anders Majgaard Mikkelsen, Westergaard

2009 Lisbeth Plenge, Brandenbjerggaard

2008 Elin & Jørn Uhre, Agervig

2007 Tove Frandsen, Vestskoven

Følgende kriterier kan indgå i bestyrelsens udvælgelse af et medlem af Avlsforeningen For Skotsk Højlandskvæg til Årets Højlandskvægavler på foreningens generalforsamlingen:

  • Har gjort en stor indsats for Avlsforeningen For Skotsk Højlandskvæg
  • Har haft stor betydning for Højlandskvægracen
  • Besætningen har højeste S-indeks på enten han- eller hundyr
  • Besætningen har højeste besætningsindeks
  • Besætningen har bedste individafprøvede tyr
  • Besætningen har bedste kåringsresultater
  • Medlemmet har deltaget i flest dyrskuer

Avlsforeningens bestyrelse beslutter suverænt, hvem der skal vælges til Årets Højlandskvægavler og kan lade et eller flere kriterier indgå i udvælgelsen.

 

The Quaich cirkulerer så længe bestyrelsen finder det aktuelt.

Hvis uddeling af The Quaich ophører, skal den fremover udstilles på den årlige generalforsamling til minde om avlskonsulent Mogens Hansen.

Således besluttet af bestyrelsen i Herning 19. januar 2007

Tommy Dideriksen, Arne Hansen, Niels Seidenfaden, Ernst Sørensen og Lisbeth Plenge

En "Quaich" har sin oprindelse i det Skotske Højland og blev benyttet til såvel en velkomstdrik som en afskedsdrik.

Ordet Quaich stammer fra det gælliske ord cuach, som betyder lav kop.

 

Tidligere landskonsulent for kødkvægsracerne, Mogens Hansen, døde den 2. januar 2007, 63 år gammel.

 

Med Mogens Hansens bortgang har kødkvægsracerne og deres medlemmer mistet en brav fortaler og en markant personlighed, som gennem de seneste 20 år har været stærkt involveret i arbejdet i raceforeninger for diverse kødkvægsracer. Han har været med til at inspirere og præge den avlsmæssige udvikling inden for adskillige racer, han har vejledt og støttet mange avlere, nye såvel som erfarne, og der er næppe det dyrskue i Danmark, der ikke har trukket på hans enorme ekspertise, når det drejer sig om at bedømme dyr og ledsage bedømmelsen med saglige, relevante kommentarer. Og der er næppe heller nogen af de godt tyve forskellige kødkvægsracer i Danmark, som ikke har været ”udsat” for hans kyndige, men saglige dommerblik, ofte med den uundværlige pibe tændt.

 

Ingen er gået forgæves til Mogens Hansen, når det gjaldt råd og vejledning. Man fik altid et sagligt, sobert og ærligt svar. Han havde stor indsigt og fremkom altid med sin ærlige og redelige mening – også når han godt vidste, den anden part lige så gerne (hellere, måske) havde set en anden udmelding.

 

Ved sin død var Mogens Hansen sekretær for tre raceforeninger, Charolais, Hereford og Skotsk Højlandskvæg. Som at bedømme mange racer på dyrskuerne på samme dag viser dette hans brede, faglige favn. Han kunne på én og samme tid arbejde professionelt og helhjertet for racer, der som de nævnte er vidt forskellige hvad angår udseende, størrelse, avlsmål og avlsprogrammer. Det kan kun en kapacitet gøre! Den enkelte race havde Mogens Hansens fulde opmærksomhed, og inden for ”racehusets fire vægge” omtalte han altid den aktuelle race som vores race. Siden 2002 har Mogens Hansen være free lance kødkvægsrådgiver i sit eget firma 3K, Komplet KødKvægsrådgivning. Den rolle bekom ham vel, idet han her formåede at kombinere et levebrød via rådgivning af og service til kødkvægsbesætninger og raceforeninger med et intenst familieliv, hvor han samtidig var synlig i lokalsamfundet. I denne periode har han også etableret sig som kollega til sine mange kunder, idet han opbyggede sin egen lille, men gode besætning af Dexter kvæg.

 

Mogens Hansen blev agronom fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i 1969 og blev straks efter ansat ved Forsøgslaboratoriet (senere Danmarks JordbrugsForskning). I en periode arbejdede han herefter i kvægeksportfirmaet Bovidan og senere i Kødbranchens Fællesråd, inden han i midten af 1980’erne blev ansat i Skejby på Landskontoret for Kvæg (nu Dansk Kvæg) som landskonsulent for de mange kødkvægsracer. Dansk Kvæg afsluttede samarbejdet med Mogens Hansen på et grundlag og en måde, som mange kødkvægsavlere havde svært ved at se logikken og fornuften i. Men hans kompetence og vellidte væremåde gjorde det nemt for ham straks at springe ud som privat rådgiver – som konkurrent til sin tidligere arbejdsgiver, som han efterfølgende altid har været 100 procent loyal overfor. Endnu en af Mogens Hansens mange, fine egenskaber. Samtidig med ansættelsen som landskonsulent flyttede sjællandskfødte Mogens Hansen til Hee i den vestligste del af Jylland, hvor de stovte vestjyder på hustruen Stines hjemegn hurtigt accepterede ham, som havde han været indfødt vestjyde. Kun den sjællandske accent afslørede, at der var tale om en tilflytter.

 

Med Mogens Hansens alt for tidlige bortgang har kødkvægsracerne og kødkvægsavlerne mistet en ildsjæl og markant personlighed. Vi er mange, der i taknemmelighed vil mindes Mogens Hansen for hans menneskelige og faglige værdier og kvaliteter.

 

Modtagere af Mogens Hansen MindeQuaich 2016 er:

 

Sine & Arne Hansen

Pilkmose

Hæderen sker som anerkendelse for det store avlsarbejde, der gennem mange år er udført på Pilkmose samt Arne Hansens loyale og konstruktive arbejde gennem 17 år i avlsforeningens bestyrelse, heraf mange år som avlsforeningens kasserer.

Bestyrelsen værdsætter også Sine & Arne Hansens udstilling af dyr samt deres aktive medvirken til et værdsat, socialt sammenhold på mange dyrskuer.

I avlsarbejdet har Pilkmose bidraget med vejning af kalve, kåring, individafprøvning, hjemmeafprøvning, inseminering og import af avlstyre.

 

Ernst Sørensen vinder af mindequaichen 2015. Ernst har været aktiv i avlen i gennem flere bogstavrækker af kalvenavne, aktiv på dyrskuer og aktiv i bestyrelsen i det meste af foreningens historie, heraf i mange år som næstformand.

Niels Seidenfaden vinder af mindequaichen 2014. Niels har været flittig udstiller, aktiv i avlen og formand for foreningen fra 2008 til 2013.

Ole og Charlotte Skou modtager Mindequaichen 2013

Mette Nielsen (i midten) får overrakt pokalen af Niels Seidenfaden og Mogens Hansen enke, Stine Hansen ved 25 års jubilæumsfesten 2012

Jørgen Ove

 

Vinder af Mogens Hansen Mindequaich 2011

 

Aase og Anders Majgaard Mikkelsen

 

Vinder af Mogens Hansens Mindequaich 2010

 

Lisbeth Plenge, Formand for Avlsforeningen 1996-2008 modtager Mindequaichen fra Niels Seidenfaden i 2009

Elin og Jørn Uhre 2008

Mogens Hansens mindequaich uddeles første gang på generalforsamlingen 27. marts 2007 til Tove Frandsen fra Vestskoven. Tove har været med til at stifte avlsforeningen i 1987 og var formand for avlsforeningen fra start og frem til 1992. Hun har været aktiv i avlarbejdet gennem 30 år og flittig udstiller på landets dyrskuer rundt om i landet.