Vejning af kalve

 

Avlsforeningen for Skotsk Højlandskvæg

Vejning af kalve

 

Når du vejer dine kalve og indrapporterer i WebdyrPlus/Dyreregistrering, så kommer der informationer til S-indekset og du opnår dermed større sikkerhed på dine del-indekser. Det kan du bruge avlsmæssigt til at vælge de bedste køer ud til den videre avl. Ligeledes er den en god information til udvælgelse af kommende avlstyre at kende 1-års vægten.

 

Har du fået lyst til at gå i gang med at veje dine Højlændere, men ved ikke lige, hvordan du skal gribe det an, så læs og få et par gode råd med på vejen. Der er mange måder at gøre det på, og du behøver måske ikke at starte med at investere i en sprit ny digital kreaturvægt med gitter omkring til 15.000 kr. + moms.

Fødselsvægt

Der er flere måder at gribe den an på – måske lige så mange, som der er besætninger, men en vægt behøver du. Til fødselsvægten kan du med fordel købe en billig badevægt og tage kalven i favnen og veje både dig selv og kalv. Køb ikke en vægt med lysdisplay. Lyset er som regel for svagt til, at det kan ses ude i sollyset i marken. Køb en billig badevægt specielt til formålet og find en lille træplade til at stille den på ude i marken, så du kan komme til at stille badevægten i vandret position uanset hvor mudret eller knoldet der er, der hvor koen har lagt kalven. Badevægten skal kunne veje både dig og kalven, så du skal sikre dig at den kan veje op til 40 kg over din vægt.

Start med at veje dig selv og løft derefter kalven op, og vej dig selv med kalven i favnen. Imens du tager kalven er det en god idé at lade en hjælper give koen en spand foder og en spand vand. Køerne er som regel meget tørstige lige efter kælvning og bliver mindst lige så glade for vandet som foderet. Mens koen forsyner sig, har du ro til at få vejet kalven.

Er koen helt tryg ved dig kan du stå og veje og øremærke kalvene, mens koen står ved siden af. Er du ikke sikker på koen så start med en spand foder til koen, hernæst en grime på og bind hende til et træ el. lign, så du kan føle dig sikker på ikke at blive angrebet under arbejdet. Det kan ofte være en god idé at lokke resten af besætningen til et andet afsnit af folden, så der kun er en ko og hendes kalv at holde øje med, mens du vejer og øremærker. De andre køer giver uro, når koen både skal holde øje med både kalven, dig og alle de andre køer. Især unge tyre og kvier kan være irriterende og især lavere rangerende køer og kvier har brug for fred, så de kan overskue situationen.

Det er godt at have et fast ”øremærkekit” bestående af en strigle, en spand foder, en spand vand, en øremærketang, et sæt øremærker, en grime til koen, en badevægt og en plade til at stille vægten på. Hvis du ved, at kalven er flere timer gammel og endnu ikke har fundet ud af at patte, så tag også kopattesalve, malkeskål og suttefalske med, for det er vigtigere, at kalven får noget at drikke hurtigt, end at den får øremærker og registrering af fødselsvægt.

Efter du har sikret dig, at kalven har fået livets første tår mælk, så er den klar til at blive vejet. En lille kalv drikker op til 5 liter mælk om dagen og vejer man først kalven dagen efter den er født, vil vægten ikke være en ”fødselsvægt” men snarere en 1-dages vægt, som der er meget større udsving på, end den man kan måle umiddelbart efter fødsel.

Ud over at kunne måle den mest pålidelige fødselsvægt et par timer efter fødslen, så er det også her kalven er lettest at veje. Kalve fødes uden forbehold for mennesker, og du kan derfor relativt let komme hen til den nyfødte kalv og veje den. Efter et døgn er den allerede blevet meget mere bevist om, hvad der er på folden og hvad der er nyt og bør frygtes, såsom en mand med en vægt og endnu værre - den er også blevet meget hurtigere til bens, end du er.

 

Indrapporter den vægt du vejer og undlad at lægge til eller trække fra. Det betyder ikke så meget om du registrerer et kilo fra eller til. Det vigtigste er at du gør det på samme måde hver gang, f.eks. altid efter første tår mælk.

Badevægten er en nem og billig måde at starte med at veje sine kalve, men der findes også alternative måder at gøre det på som "Arne Hansens" metode, hvor vejecellen fra kreaturvægten er monteret på frontlæsseren. Så behøver Arne da ikke få ondt i ryggen.

 

Har man et problem med de billige badevægtes begrænsning på 110 kg, så kan man købe en grisevægt for ca. 200 kr. som kan veje op til flere hundrede kilo. Her skal ”grisen” dog op at hænge, så man får brug for en sele. Til gengæld kan vægten let slæbes ud i marken til kalven.

200-dages vægt

Langt sværere bliver det, når kalven skal vejes igen ved 200 dage. Såvel indfangning af dyret som krav til vægten bliver nu en større udfordring. Ved 200 dage eller ca. 8 mdr. er kalvene som regel hurtige, stærke og ofte ikke helt tamme. Pas på under indfangningen, at det ikke går for voldsomt til, så de små kalve får trykket eller knækket hornspidserne. Man kan lave en fangefold af halmballer og opstille vægten inde i fangefolden, så kan man lokke de fleste op uden overhovedet at behøve at lægge grime på og også helt uden risiko for at beskadige hornspidserne.

Er kalvene ikke helt tamme kan det være en fordel at opstille vægten i en fangefold og lukke kalvene derind. Stil en spand foder på vægten og du skal se, så går der ikke lang tid førend første kalv er frivilligt på vægten.

200 dages vægten er den, der i indeksberegningen giver udtryk for koens evne til at give mælk til kalven. Meget mælk giver en stor kalv, mens manglende mælk giver en mindre kalv. Det mest rigtige tidspunkt at måle 200 dages vægten er derfor i forbindelse med fravænning. 200 dages vægten kan registreres fra 140 dage til 260 dage.

365-dages vægt

Der er ikke den store forskel på at skulle veje dyr ved 200 dage og 365 dage. Som regel er vejningen ved 365 dage noget lettere, fordi mange af kalvene er blevet mere tamme. Dels har du allerede haft fat i dem ved 200 dage og snakket lidt med dem og dels bliver de bare mere tamme med alderen. 365 dages vægten kan registreres fra kalven er 305 dage til den er 425.

Giv dig altid god tid i forbindelse med vejning af kalvene, så det foregår i en rolig atmosfære og strigl gerne dine kalve i forbindelse med vejningen. Det kan de alle sammen godt lide og mange får så meget smag for denne behandling, at de bliver tamme i forbindelse med 200 dages vejningen. Bliver dine kalve ikke lige gjort helt tamme ved 200 dage, så er der igen et håb omkring 365 dage. Dette er en af sidegevinsterne ved at bruge god tid på vejning.

Når du vejer dyr, så husk på, at du ikke vejer kalvene for at bevise, at dine køer er ligeså fantastiske som malkekøer eller at kalvene vokser som limousinekalve alle sammen. Du vejer dine kalve for at bedre at kunne se, hvilke køer der er gode, og hvilke der er mindre gode. Det er altså dit redskab til at vurdere dine køer. Dine køers resultater beregnes da også primært i forhold til dine egne køer og i mindre grad i forhold til andre besætninger. The Animal Model som bruges til indeksberegningen tager med i beregningen, at der er forskel på fodring i besætninger og beregner hen ad vejen en miljøfaktor for din besætning på basis af dine indrapporteringer.

Hvad skal man købe?

Til 200 dages vægten er en kreaturvægt det bedste redskab. En ny digitalvægt koster ca. 15.000 kr. + moms. Man kan dog roligt købe en digitalvægt uden gitter omkring og derved spare 3.000 kr. + moms. Dyrene bliver knap så bange for vægten, når der ikke er gitter omkring og stiller man en spand foder på vægten inden man tænder for den, så står de fleste dyr helt stille og nyder seancen, mens man får tid til at aflæse vejetallet.

 

Synes man også 12.000 kr. er for meget kan man være heldig at finde en brugt i den Blå Avis eller på nettet. Morten Stephensen er en flittig læser af annoncer og har fundet denne gamle kreaturvægt i den Blå Avis til 1.200 kr. Den er manuel og ikke så fancy af udseende, men den fungerer helt fint til formålet.

Vil man gerne have en moderne digitalvægt, kan man som regel købe de kreaturvægte, der bliver brugt på dyrskuerne på Rosklilde og i Herning til vejning af udstillede dyr. Dagen efter vejning, er de som regel til salg med en klækkelig rabat. Man skal bare være klar til at køre dem hjem direkte fra skuet.

 

Fordelen ved en digitalvægt er primært det letlæselige display. Det kræver dog, at man husker at lade batteriet op med jævne mellemrum. Husk også hvis du skal veje mange dyr, så skal vægten nulstilles med jævne mellemrum. Den skrider i kalibreringen, hvis den står tændt i flere timer. Dette er dog kun et spørgsmål om at holde øje med, at den står på 0 kg inden dyret træder op og at den står på 0 kg igen, når den træder ned. Har du ikke nul såvel før som efter, kan du ikke være sikker på vejetallet, og du må veje om, inden du slipper dyret ud på folden igen.

 

Indrapportering til RYK

Når du har vejet et dyr, skal du huske at indrapportere tallet til dit lokale RYK-kontor. For at der skal komme 200 dages og 365 dages vægt på stamtavlen på dit dyr, skal dyret være vejet ved fødsel. Tallene indgår også kun i indeksberegningen, såfremt de er vejet ved fødsel. Ligeledes skal dyrene være født i din besætning for at vejetallet indgår i indeksberegningen. Køber du en 6 mdr. gammel kalv fra en anden besætning, som er vejet ved fødsel og vejer den i din besætning ved 200 dage og 365 dage kommer tallene med på stamtavlen, men de indgår ikke i indeksberegningen, da den ikke er født i besætningen.

 

Man kan trække vejelister i Dyreregistrering eller ringe til sit lokale RYK- kontor og få dem til at tilsende en oversigt. På listen kan du se i hvilket tidsrum, du skal veje dine kalve. Det gør det lettere at finde det tidspunkt, hvor alle kalve er gamle nok og ingen er blevet for gamle til registrering af vægten. Det er jo lettest, hvis man kan veje en hel flok ad gangen, når man nu skal ud og fange dyr ind.

Kilde: Opgørelse fra Dansk Kvæg 2013.