Pointsystemet

 

Avlsforeningen for Skotsk Højlandskvæg

Pointsystemet

 

Bedømmelsen på danske dyrskuer udmøntes noget anderledes, end en international standard. I Danmark stilles dyrene op i den rækkefølge, dommeren/dommerne mener, de lever op til racens eksteriørmæssige avlsmål, desuden tildeles point efter en skala fra i teorien 1 til 24, i praksis fra 19 til 24. Som bevis får dyret enten en roset med påtrykt pointangivelse eller et skilt, ligeledes med point påtrykt.

 

I langt de fleste andre lande stilles dyrene op uden tildeling af point, men tildeles en roset, hvor farven angiver dyrets placering. Den internationale standard er her rækkefølgen: rød, blå, hvid, grøn, gul, derpå violet med placering angivet. Alle dyr fra sjettepladsen og nedad får altså - som regel - en violet roset. Der kan dog være lokale afvigelser fra farverækkefølgen.

 

Hvorfor har vi i Danmark et andet system, og hvilke fordele og ulemper indebærer det?

Fordele og ulemper er hurtigt nævnt: det er en fordel at kunne tildele flere dyr i samme hold samme point, hvis de er "lige gode" og det er en ulempe, at man ikke bagefter ved, hvordan det enkelte dyr var placeret i holdet.

 

Pointsystemet er meget gammelt, det stammer fra en tid, hvor dyrenes udseende var af meget stor betydning, og hvor prisen på en avlstyr ofte var høj, set med nutidens øjne. Avlsdyr købtes som regel ind som kalve, og for at sikre både opdrætter og køber en vis kvalitet for prisen aftaltes denne ofte som et kontant beløb + et beløb "på vilkår". Dette såkaldte vilkårsbeløb var som regel afhængigt af, hvor godt dyret senere klarede sig på dyrskuerne, lad os se på et eksempel: I 1957 solgtes en RDM-tyrekalv for 25.000 kr. + 25.000 kr. "på vilkår". I købekontrakten er vilkårene defineret som følger: I 1959 betales 5000 kr. hvis tyren får 23 eller 24 points på Det Fynske Fællesskue og 3000 kr., hvis han får 22 points. I 1960 og 1961 gælder samme vilkår, som for 1959. Hvis en afkomsgruppe efter tyren i 1964 tilkendes 1. klasse 1. grad forfalder 10.000 kr., for 1. klasse 2. grad forfalder 5000 kr. og for 2. klasse 1. grad forfalder 2000 kr. Hvis tyren altså viser sig at være et eksteriørmæssigt topdyr og hvis hans afkom senere er det samme, kan han altså give maksimalt 25.000 kr. (5.000 + 5.000 + 5.000 + 10.000) fra køber til opdrætter. Handler som den skitserede har ikke været brugt i mange år, men de var en af begrundelserne for pointsystemet - som vi altså har endnu!

 

Pointskala

 

24 points får dyret, som 100 % lever op til racens eksteriørmæssige avlsmål,

23 points får dyret, som har en eller to mindre eksteriørmæssige fejl,

22 points får dyret, som har en enkelt større og flere mindre fejl,

21 points får dyret, som har flere større fejl,

20 points får dyret, som foruden fejl også mangler harmoni i større grad,

19 points får dyr, der skulle være blevet hjemme - her skal dommeren begrunde dommen godt!

Som dommer er det en fordel, at man kan bruge point til at markere, at flere dyr i et hold er "lige gode", men at man har vurderet deres - forskellige - afvigelser fra racens eksteriørmæssige avlsmål efter sin egen prioritering (meget ret has "er værre" end lidt for smalle lår - en anden dommer kan have en anden opfattelse).

 

Ærespræmier

Kilde: Opgørelse fra Dansk Kvæg 2013.