Regler og lovkrav

Avlsforeningen for Skotsk Højlandskvæg

Regler og lovkrav

 

Når man beslutter sig for at få kvæg er det ikke bare dyrenes pasning du skal sætte dig ind i men også en lang række af lovpligtige indberetninger du løbende skal foretage. Indberetningerne kan enten foretages på en fortrykt staldblok, som man sender med posten hver gang der sker en hændelse i besætningen eller via nettet ved hjælp af et af programmerne Dyreregistrering, WebdyrPlus eller Webdyr.

I korte træk skal du som ejer af kvæg:

 

  • Have tildelt et besætningsnummer
  • Sørge for, at dine dyr er øremærkede
  • Indberette til CHR i forbindelse med fødsel, dødsfald eller slagtning
  • Indberette til CHR når du flytter dine dyr
  • Føre et besætningsregister
  • Bestille kvægpas, hvis du eksporterer dine dyr
  • Én gang om året opdatere dine CHR-oplysninger via Landbrugsindberetning
  • Indberette til din lokale CHR-afdeling, hvis du holder op med at have dyr

CHR-nummer

Først og fremmest skal din ejendom have et CHR nummer (Centralt HusdyrbrugsRegister).

 

Ejendommens CHR nummer er et 6 cifret nummer (for ældre brug dog færre cifre), som omfatter oplysninger som adresse for besætningen, ejers navn og adresse, dato for start og evt. ophør af besætning, tilknyttet dyrlæge samt dyreart og anvendelsesformål. Du kan finde svar på mange af dine spørgsmål på Fødevarestyrelses hjemmeside angående registrering.

Hændelser der skal indberettes

Herudover er der en række oplysninger, som skal indberettes, hver gang der sker ændringer i din besætning. Disse oplysninger er:

 

  • Kælvning
  • Dødsfald
  • Slagtning
  • Indkøb af dyr
  • Salg af dyr
  • Udstationering af dyr (f.eks. på dyrskue)

Hændelsen være tastet ind senest 7 dage efter, at den er indtruffet. Anvender du staldblokken, skal hændelsen være påført senest 3 dage efter hændelsen er sket og være indsendt senest 7 dage efter.

Øremærker

Den største udfordring som "nybegynder" ud i kvægdriften er nok, at du skal forsyne alle nyfødte kalve med øremærker med kalvens ckr nr. i begge ører. Indberetningen til Kvægdatabasen må godt vente i op til 7 dage efter fødsel, så kan du jo bruge tiden på at finde det helt rigtige navn til kalven.

Alle kreaturer født 1. januar 1998 eller derefter skal have sat 2 godkendte øremærker i (ét i hvert øre), senest 20 dage efter fødslen.

 

Det ene øremærke skal være et elektronisk øremærke og skal sidde i kalvens venstre øre. Det elektroniske mærke må gerne være et lille mærke.

Forlader dyrene oprindelsesbesætningen inden 20 dage efter

fødslen, skal de ligeledes have 2 øremærker. Ved direkte levering til destruktionsvirksomhed inden 7 dage efter fødslen, kan dyr leveres uden øremærker. Det er landmandens forpligtigelse at sætte øremærker i eget kvæg.

Der findes forskellige producenter og mærker til kvæg. Du kan se de forskellige mærker og priser på dette link.

Foruden de gule øremærker anvendes godkendte røde mærker til importerede dyr.

Taber et dyr at af sine øremærker, skal du ligeledes straks bestille

erstatningsøremærker hos CHR eller via Dyreregistrering eller

www.webdyr.dk. Erstatningsøremærker er præget med samme information som det tabte øremærke plus angivelse af, at der er tale om et erstatningsøremærke (dette vises med romertal). Øremærker til kommende kalve bestilles ligeledes vis Dyreregistrering eller webdyr.

 

Videncentret for Landbrug

Att. CHR-afdelingen

Agro Food Park 15

8200 Aarhus N

70 15 50 15 - Tryk 2 for CHR og registrering

Åbningstider

Mandag - Torsdag 8.00 – 17.00

Fredag 8.00 – 15.30

Døde dyr

Er du uheldig at få en dødfødt kalv skal den ikke have isat øremærker, men du skal til gengæld ringe

til en destruktionsanstalt for afhentning af det døde dyr. Man må ikke lave sin egen lille kirkegård på ejendommen - heller ikke selv om det kun er en lille kalv.

Registrering af faderskab

Såfremt du ikke vil have, at dine kalve bliver født med "ukendt far" på stamtavlen, skal du huske at indberette løbeperiode. Læs mere under Kalvens afstamning.

Anmeldepligtige sygdomme

I Danmark er vi kendt for god sundhed i besætningerne. Vi vaccinerer ikke, men bekæmper smitsomme sygdomme ved at isolere og udrydde syge dyr. Har du derfor mistanke om, at du har dyr, der er angrebet af anmeldepligtige sygdomme skal du tilkalde en dyrlæge. Loven siger, at: "Den, som i sin varetægt har dyr, som er eller kan mistænkes for at være angrebet af en af de sygdomme, der er nævnt i de i § 25 anførte lister 1 og 2, skal tilkalde en dyrlæge." (§ 27 i LOV nr. 432 af 9. juni 2004: Lov om hold af dyr).

På adressen her kan du læse, hvilke sygdomme der er anmeldepligtige, læse om symptomerne og se billeder af de syge dyr. Heldigvis forekommer de anmeldepligtige sygdomme meget sjældent.

Slagtning

Hver gang du sender dyr til slagtning, skal du inden afsendelse opdatere dine fødevarekædeoplysninger. Det gør du på Landbrugsindberetning.

Der er mange regler at holde styr på, men forhåbentlig har denne oversigt over lovpligtige indberetninger givet dig et overblik og ikke skræmt dig fra at købe kvæg. De fleste af os erfarne kvægholdere er dog enige om, at det er arbejdet ude blandt dyrene, der er det sjoveste!