Avlsmål
Avlsmålet for racen er delt op i mål for hver egenskab, der indgår som et delindeks i S-indekset.
Frugtbarhed:
Målet er en kalv pr. ko pr. år. Dvs. avlsmålet et kælvningsinterval på 365 dage. I 2013 var det gennemsnitlige kælvningsinterval 392 dage.
Kælvningsegenskaber:
Hundyret skal være i stand til at kælve med en levende let født livskraftig kalv uden hjælp fra mennesker.
Fødselsegenskaber:
Kalven skal være levende, let født og livskraftig og er født og lever uden hjælp fra mennesker.
Mælkeproduktion:
Målet er at koen har tilstrækkelig mælk til at kalve opnår maksimal tilvækst i ammeperioden.
Vækst:
Da racen holdes under vidt forskellige forhold og få vejes, har vi ved dette punkt valgt at vise racens gennemsnitsvægte udregnet 2013.
Slagtekvalitet:
Fastholdelse af racens høje slagtekvalitet med rødt og magert kød. Slagtedyr af racen leveret til slagteri falder ofte på farve og fedt, men det er ikke nødvendigvis dårligt.
Eksteriør:
Målet er et dyr der ud fra optimum i kåringssystemet er middelbred af bov (set forfra) og middeldyb med en ret overlinie (ikke for stram). Dyret skal være bred i kam og lænd og med et bredt og langt kryds. Lårene skal være brede og dybe med god fylde både fra siden og i inderlårene. Lemmerne skal være middelfine og parallelle, ikke for rette og med en middel klovhældning. Læs også typebeskrivelse af Højlændere.
Temperament:
Godt og roligt temperament, omgængelige og let håndterbare dyr.
Gennemsnitsvægte 2017:
Kilde: Dansk Kødkvæg
Fødsel | 200 dage | 365 dage | |
Kvier | 31 | 191 | 275 |
Tyre | 32 | 225 | 346 |
Kilde: Opgørelse fra Dansk Kvæg 2013.