Indhegning og folde

Vi plejer at sige, at Skotsk Højlandskvæg er let at holde inden for indhegningen, men det forudsætter selvfølgelig et ordentligt trådhegn med passende spænding på. Derudover bør man heller ikke friste dyrene over evne. Man kan jo ikke fortænke små kvier i brunst, der er sat på deres egen fold, fordi de er for gamle til at gå med deres far og for unge til at komme sammen med en anden tyr, i at gå gennem hegnet, når selskabet på den anden side ser rigtigt spændende ud. Bliver græstilbuddet for ringe eller spændingen på hegnet for lavt, kan der også være en eller måske en hel flok, der forsøger lykken på den anden side af hegnet.

Inden du planlægger dine folde er det en god idé at overveje, hvor mange dyr du vil have på sigt. Stiler du f.eks. efter en besætning med 6 køer får du brug for mindst 4 folde og helst 6. Du skal bruge en fold, hvor køerne kan gå med foldtyren og deres små kalve, en fold til fravænnede kviekalve og en fold til fravænnede tyrekalve. Derudover skal du have en fold, evt. et hjørne af køernes fold til foldtyren, som hegnes fra i perioden fra kælvning og frem til du vil sætte tyren til igen, for at kunne styre, at dine kalve hvert år fødes i forårsmånederne.

Det er godt også at have folde at kunne skifte imellem gennem sommeren, for at holde ormetrykket i marken nede. Især de unge dyr er sarte overfor de orm og parasitter, som lever i marken og formeres hastigt i sommervarmen. På alle foldene skal dyrene have mulighed for at søge skygge, finde læ, ligge tørt og have fri adgang til rent drikkevand.

Man bør indrette foldene, så man har mulighed for at adskille dyr, så de ikke kan se og lugte hinanden

Går ungtyre lige op ad kvier giver det ofte meget brøleri, fordi tyrene skal imponere de yndige kvier. Lige sådan kan foldtyren lave larm, når køerne er i brunst. Når kalvene tages fra deres mødre laver både køer og kalve også altid en farlig larm, men det går over af sig selv i løbet af en uges tid og larmen er næsten uundgåelig uanset, hvordan man indretter foldene i forhold til hinanden.

Mener du ikke, at du har mulighed for at lave så mange folde kan du evt. stude de unge tyrekalve, så de kan gå sammen med kviekalvene. Og endelig kan du også overveje om du nødvendigvis skal have køer og kalve eller om du måske skulle satse på opfedning af ungtyre eller stude til slagtning. Køber du 9-10 mdr. gamle dyr efter fravænning kan du have dem gående til de er 1,5 - 2, 5 år gamle, hvorefter du har fortrinligt oksekød til fryseren og så kan du nøjes med bare en enkelt fold.

Nyfødte kalve kan være svære at holde inde, uanset antallet af tråde, fordi de ikke fra fødslen forstår, hvad det er der sker, når de får stød. Man kan slukke for strømmen i 1-2 døgn efter kalven er født. Går kalven ud vil koen som regel altid kalde den tilbage, mens koen selv har så meget respekt for hegnet, at den kun meget sjældent går efter kalven. Så snart den lille kalv er et døgn gammel går det meget bedre med indlæringsevnen, når den mærker stødet og bliver så inde for fremtiden.

Et godt og velegnet hegn til Skotsk Højlandskvæg

Et godt og velegnet hegn til Skotsk Højlandskvæg består af nogle solide og gerne trykimprægnerede hjørnepæle med 2, 3 eller 4 tråde omkring. For hver ca. 10 m skal der være en mindre støttepæl til at bære tråden. Antallet af tråde afhænger af dyrenes alder. Små kalve kræver minimum 3 tråde, mens dyr fra omkring 1 år som regel kan nøjes med 2 tråde. Endelig afhænger antallet af tråde af, hvad der er på den anden side af hegnet. Ligger folden tæt på trafikeret vej bør man have 3 eller 4 tråde, men ligger folden i et øde område, f.eks. hvor folden afgrænses af en å kan man nogle gange nøjes med en enkelt tråd.

Pigtråd duer ikke, da dyrene klør sig på hegnet og tråden derefter får udseende og virkning som tykt uldgarn. Raftehegn er heller ikke særligt velegnet, fordi de klør sig på hegnet og det skal derfor være solidt bygget og være udstyret med eltråde på indersiden i forskellige højder.

Højden på hegnet bør være omkring 90-100 cm. Igen afhænger højden af, hvad der er på den anden side af hegnet - ødemark eller trafikeret vej. Dyrene kan sagtens springe 100 cm, men det hører alligevel til sjældenhederne, at dyrene springer over et hegn. Bliver de bange eller klemt af et af de andre dyr på marken, går de til gengæld nogle gange lige gennem hegnet.

Det er vigtigt, at der er fornuftig spænding på hegnet

Skotske Højlændere er på grund af deres pels knap så følsomme overfor strømmen som andre racer. De opdager som regel hurtigt (i løbet af et par dage), hvis man slukker for strømmen. Har man brug for at slukke for strømmen, skal man derfor altid huske at tænde igen med det samme. Hvis man ikke er den type, der finder det pirrende at tjekke med fingrene, om der er passende med strøm på hegnet, så kan man i stedet købe et voltmeter, som man kan have med i lommen og tjekke hegnet med jævne mellemrum. Spændingen skal ligge mellem 3.000 og 5.000 volt. Tjekker man spændingen løbende vil man opdage, at spændingen falder betragteligt, når græsset gror op omkring hegnet. Ved jævnlige målinger af spændingen kan man desuden bedre planlægge, hvornår det er tid til at slå under hegnet og undgå at konstatere, at tidspunktet allerede har været, fordi der nu står en ko uden for hegnet. Man kan også købe en lille alarm og sætte på tråden. Når den lyser, er spændingen på hegnet for lavt og man må ud med buskryderen. Den lille alarm koster kun et par hundrede kroner.

Bygger man en fangefold i træ, skal man huske bruge meget solide stykker træ, da dyrene bruger alt, hvad de kan finde på folden til at klø sig på. Fangefolden bør være omkring 1,5 m høj, og der må ikke være sprækker større end ca. 20 cm, hvis man vil sikre sig mod at små kalve kravler gennem eller adrætte kvier springer over.

2 tråde er som regel passende til at holde dyrene inde. Nederste tråd skal være ca. 50 cm over terræn, så du kan komme til at slå under hegnet.

Hvis der er 3 tråde og den nederste kun er 30 cm over terræn, kan du evt. lade være med at have strøm i nederste tråd, så græsser dyrene ofte ind under tråden og gør lidt af dit arbejde.